Referencer

Jeg har haft fornøjelsen af et langt og vellykket samarbejde med VIPpharma / Vibeke Kjær Wærens i næsten 2 år, hvilket udgjorde mere end 2.000 konsulenttimer. Vibeke har assisteret afdelingen med en lang række opgaver; herunder at lede processer, skrivning af SOP’er samt overview og håndtering af CMO-aktiviteter. I alle opgaver arbejdede Vibeke ekstremt struktureret, flittigt og med stor erfaring og anciennitet. Vibekes baggrund, både som specialist og leder, bliver tydeligt manifesteret i den måde, hun tilgår de enkelte opgaver og leder de teams, der arbejder med en ny SOP eller proces. Derved har Vibeke været en yderst værdsat støtte for mig som leder af afdelingen.

At have Vibeke som konsulent har givet os mulighed for at supportere aktiviteter på alle niveauer med en ledelsesniveau ressource, hvilket har haft en signifikant indflydelse på vores evne til at overholde deadlines og vores fleksibelt i forhold til implementering af ændringer, hvilket har været med til at udvikle vores projekter, med aggressive tidslinjer, på et højt compliance niveau.
Vibeke har arbejdet flittigt og effektivt med alle de opgaver, hun har påtaget sig, og det har været et privilegium at kunne gøre brug af Vibekes erfaring, både som specialist og leder, inden for analyser, stabilitet og QA. Vibeke arbejder meget selvstændigt, men sørger samtidig for, at der er sammenhæng imellem prioriteringerne og tidsforbruget på hver enkelt opgave. Vibeke rapporterer meget konsekvent om fremdriften af opgaverne, og det har altid været meget transparent, hvad konsulenttimerne er blevet brugt til.

Som person er Vibeke meget vellidt af sine kolleger, hun kan samarbejde med alle og var meget værdsat for sin team spirit, gode humør og sin konstruktive og supporterende attitude. Som afdelingsleder havde jeg altid fuld tillid til Vibeke og hendes integritet både med hensyn til interne og eksterne kontakter, og jeg giver mine allerbedste og oprigtige anbefalinger til Vibeke. Jeg er tilgængelig som reference for Vibeke.

Jette Wagtberg Sen
Senior Director, Analytics and Formulation, Symphogen A/S  –  LinkedIn

Til teamet QA for QC, har vi haft Vibeke Kjær Wærens til at hjælpe os i en periode, hvor vi manglede ressourcer. Vibeke har med stor kvalitetsforståelse og analyseindsigt formået at løse opgaverne målrettet og fokuseret på et kvalitetsmæssigt rigtigt højt niveau. Vi har således haft et positivt, inspirerende og udbytterigt samarbejde med Vibeke gennem det sidste halve år. Vibeke har evnet hurtigt at leve sig ind i organisationen og har indgået som en naturlig del af teamet. Vibeke har også vist sig som aldeles vellidt og respekteret i samarbejdet med øvrige medarbejdere udenfor QA. Vibeke er nærværende og engageret og har på sin egen stille og behagelige måde en utrolig evne til at indgå i et samspil hvor behovet er. Jeg kan således varmt anbefale Vibeke Wærens til løsning af alle QA QC relaterede opgaver.

Dorthe Bruun
tidl. Teamleader, Quality Research and Development, ALK-Abelló A/S  –  LinkedIn

 

Vibeke Kjær Wærens har udført konsulentbistand i forbindelse med at gøre QC Development klar til Pre-Approval inspektioner fra FDA. I perioden bidrog Vibeke i udarbejdelse af afvigelsesrapporter samt tilhørende CAPA’er. Derudover blev der udført interne audits samt optimeret på afdelingens kvalitetssystem. I kraft af Vibekes store erfaring samt forståelse for et analyseområdes problemstillinger, blev der givet meget støtte samt vejledning af afdelingens medarbejdere. Vibeke gik til opgaven med positiv energi og stor effektivitet. Der er ikke en finger at sætte på den indsats Vibeke gav i perioden, hun var hos os. Særligt vil jeg dog fremhæve Vibekes unikke egenskab til på ganske kort tid at blive en naturlig og nærmest uundværlig del af afdelingen.

Anne Schwartz
tidl. Director, Analytical Development, ALK A/S  –  LinkedIn

 

Vibeke er en meget dygtig mentor, som med tålmodighed og engagement forstår at få en til at se nye muligheder og tro på dem! Jeg har i 2017/2018 været i et forløb med Vibeke som mentor, og jeg føler mig utrolig privilegeret. Vibeke forstår at lytte og høre/fange de små nuancer, hvor man lukker op for sine inderste ønsker. På hendes helt særlige stille, eftertænksomme og kløgtige måde, hjælper hun med at dreje fokus på netop ønsker og drømme, og får det til at virke så logisk, hvilken vej man skal gå. Jeg havde ikke været, hvor jeg er i dag uden mit forløb med Vibeke.

Lene Havsteen
Mentee – LinkedIn

Vibeke rådgav mig omkring min karriere og professionel udvikling igennem et år i et formelt mentorprogram. Hun er indsigtsfuld, respektfuld og meget dedikeret. Hun er en fokuseret lytter med exceptionelle kommunikationsevner. Hendes feed-back er altid meget præcis, og hun har en fantastisk evne til at stille de rigtige spørgsmål på det helt rigtige tidspunkt. Vigtigst af alt, har hun en dejlig personlighed og er meget nem at samarbejde med. Hun har min dybeste respekt, og jeg ville med glæde arbejde sammen med hende professionelt.

Henrik Tang Vestergaard
Mentee – LinkedIn

Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde sammen med Vibeke gennem snart 3 år. Vibeke har været ansat som konsulent på specifikke strategiske opgaver og har varetaget projektlederrollen for to projekter. Gennem begge projekter har Vibeke med stor energi og professionalisme sørget for at samle trådene og har hjulpet os med at nå i mål – til tiden. Gennem sin positive tilgang til omgivelserne, har Vibeke formået at skabe en projektorganisation, hvor alle bidrager og arbejder som et team henimod et fælles mål. Vibeke arbejder proaktivt, hvilket har bidraget væsentligt til at minimere tidsspilde og frustrationer i organisationen. Ved hele tiden at være et skridt foran, har Vibeke imødekommet mange diskussioner og har faciliteret nødvendige beslutninger – uden at gå på kompromis med tidsplaner og GMP-regler/lovgivning. Vibekes faglige viden er højt respekteret og har skabt en stor tryghed hos os alle. Jeg kan kun – på vegne af Ledergruppen i Takeda Operations-DK – give Vibeke de bedste anbefalinger til fremtidige opgaver.

Betina Kjær Christensen
idl. Plant Director Operation-DK, Takeda Pharma A/S – LinkedIn